top of page

En teaterinstallation i det skjulte
En 20'er fest, der afslører krisernes magt og magi
DIX font_edited.png

Baseret på den tyske billedkunstner Otto Dix’ billeduniverser og karakterer fra 1920’erne, og installeret i nødhospitalet under det gamle amtssygehus på Tage Hansensgade i Aarhus.

 

Hver aften åbner vi dørene til en anden verden. En lille intim skare af publikum bliver hensat til en tid, hvor nye fællesskaber opsøges og hvor festen går hånd i hånd med krigen, kriserne og traumerne.

Skabt af Teater Fluks og Teater Carbon v. Isabelle Reynaud.

DIX er en tragisk kabaret, et psykologisk eksperiment og en bizar fest spundet ind i et stærkt sensorisk univers.

 

Her skaber Teater Fluks og Teater Carbon v. Isabelle Reynaud et immersivt tværkunstnerisk performanceformat i et teatralsk univers, der tager udgangspunkt i den tyske billedkunstner Otto Dix’ billedunivers fra 1920’erne. Hans personlige førstehåndsskildringer fra Første Verdenskrigs grusomheder og de kollektive krigstraumer samt de vilde fester og grænsesøgende personligheder, som også prægede perioden, bliver udgangspunktet for forestillingen.

 

Publikum bliver taget imod i en hemmelig festklædt kælder transformeret om til en bizar natklub med både livemusik og bar. Her er plads til at danse og feste, men det er også herfra at et værtspar leder små grupper af publikum ud i mindre tilstødende rum.

Krig, kriser og fest

I DIX tager Teater Fluks og Teater Carbon v. Isabelle Reynaud fat i tematikkerne fra mellemkrigsperioden, og hvordan de i dag atter er aktuelle. Forestillingen giver sig i kast med et af de helt store og klassiske spørgsmål i kunsten: Hvad vil det sige at være menneske, og hvordan agerer vi under pres i krisetider? Netop det spørgsmål er igen blevet uhyggelig relevant - for selvom det er 100 år siden Otto Dix portrætterede sin samtid, står vi igen i en krisetid med en krig på europæisk jord, en økonomi på katastrofekurs igen og med efterdønningerne fra endnu en omfattende pandemi. 

Som maler havde Otto Dix en enestående evne til at afsløre sine karakterers levede liv. På samme måde vil vi i vores iscenesættelse træde ind bag karakterernes facade til deres personlige fortælling. Vi vil lade publikum kigge direkte ind i sjælen på dem og dermed føre publikum nærmere til essensen af at være menneske og imødekomme de sår og traumer, som krigens grusomheder og krisetider medfører.

Alle fotos: @Otto Dix/VISDA. 

“Dix er en forestilling som man ønsker alle skulle opleve. At hengive sig og blive en del af det af fortidens skæve og woke individer. Helt metaagtigt og helt igennem gennemført”
Charlotte Olling Rebsdorf, teaterpædagog Limfjordsteater

“Stor cadeau til Teater Fluks og Teater Carbon for at have ført mig ind i 1920’ernes dekadente kabaret-tid med toner af natklub Jazz og Bertolt Brecht – og møde de portrætterede mennesker i den tyske maler Otto Dix billeder – og samtidig fornemme dobbeltheden mellem tidens frisind og den dybe alvor, der lå i kølvandet på 1. verdenskrig. Jeg følte, at jeg var i 1920’erne. Fantastisk flot!”
Annette Hansen, Skjulte Steder

"Jeg var virkeligt rørt, og oplevede det som en fortløbende nydelse fuld af gru og eftertænksomhed. Uhyggeligt veltimet ift. verdensbegivenhederne".
Christine Fentz, kunstnerisk leder af Secret Hotel

Koncept & Idé

Teater Fluks v. Sara Fink Søndergaard og Rasmus M. L. Skov & Teater Carbon v. Isabelle Reynaud

Instruktør og iscenesætter

Isabelle Reynaud

Performere og iscenesættere

Sara Fink Søndergaard & Rasmus M. L. Skov

 

Konceptudvikling, iscenesættelse og medskabende performer

Kasper Daugaard Poulsen

Iscenesættelse og medskabende performere

Rasmus M. L. Skov
Tone Haldrup Lorenzen

Iza Mortag Freund

Scenograf og kostumer

Laura Rasmussen

Scenografassistent

Nicoline Nelson

Kostumer 

Talita Oliveira

Amanda Axelsen Sigaard

Kostumeassistent 

Ana Mora Martin

Kapelmester, komposition og livemusiker

Mads Horsbøl

Komposition og livemusikere

Anna Kathrine Rask

Halfdan Hesselager

Tõnis Kristian Koppel 

 

Videoinstallation

Idé og koncept: Teater Fluks og Teater Carbon

Iscenesat i samarbejde med fotograf Erik Zappon, instruktør Isabelle Reynaud samt koreograf og danser Kasper Daugaard Poulsen

Lyd: komponist og lydkunstner Kristian Hverring

Klip: Erik Zappon og Isabelle Reynaud

Slutklip-assistance: Magdalena Wyszynska

Teknik: Carl Frischknecht

Fotografi

Erik Zappon

Teknik

DimsOs v. Mads Gensø Gundersen & Carl Frischknecht

Afvikling

Carl Frischknecht

Produktionsleder

Line Lybek Witt

Scenografisk assistance

Nina Stougaard Miller

Vigga Marie Guldhammer Nielsen

David Lundgren

Maethem Mebder

Hår og sminkekonsultent

Sofie Stenholt

Kommunikation og administration

Michelle Bach

Kommunikationsassistents

Thormod Storm Kamban

Forestillingen er støttet af 

Statens Kunstfond, Aarhus Kommune, Augustinus Fonden, Knud Højgaards Fond, Deutsche Kulturgesselschaft.

Tak til

Christian Dünow (Maud Arizonas barnebarn), Otto Dix-Stiftung, Aarhus Teater, G & M, Between Music, Brødrene Daugbjerg, Kirsten Degel, Louisiana, Move'n Act, Filuren, Pinot Butik og Bar, Martin Dam Kristensen, Magdalena Wyszynska, Sandahls Grafik, Tina Andersen/Vildskab, Like Ink, NekeTattoo, Mads Wahlberg, Performing Arts Platform, Mogens Knudsen, FEUM, Mads Binderup, Pappagallo, Camilla Grunnet, Thomas Sørensen, Palle Schmidt, Arno, Therese Kelstrup, Judith Schwarzbart, Esthar Rose.

DIX - vinder af "Årets Forestilling 2023"

bottom of page